|
||
| Baggrunden for tilblivelsen af
denne hjemmeside er kort fortalt en livslang interesse for England generelt og for engelsk
fodbold i særdeleshed. Jeg savnede selv en dansk hjemmeside, hvor man hurtigt kunne få et overblik over mestre og pokalvindere i England igennem tiderne. F.eks. til brug ved afgørelse af væddemål eller bare i helt almindelige tvivlstilfælde. I første omgang lavede jeg den samlede oversigt helt tilbage fra starten på verdens første organiserede fodbold-turnering - The Football Association Challenge Cup - eller bedre kendt som FA-Cup´en, fra starten tilbage i 1872. Sammen med oversigten over samtlige ligavindere gennem tiderne, meldte tanken sig om at udvide med en oversigt der viser samtlige engelske vindere af en europæisk turnering. Senere kom tanken om en komplet alfabetisk oversigt over alle engelske ligaklubber med links til de respektive klubbers officielle hjemmesider til. Da jeg startede på denne side var det kun ca. halvdelen af alle klubber der havde en officiel side, men siden da er næsten alle klubber kommet på nettet. Seneste udvidelse her på siden er rejsetips til de mange, der hvert år drager over Nordsøen, for ved selvsyn at opleve en liga eller pokalkamp i fodboldens moderland. |
||